SAUNAGUS

Velkommen SaunaGus


Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores gratis saunagus, som afholdes hver anden søndag og torsdag (aften) for alle klubbens medlemmer. 

Vores engagerede Gusmesterteam, bestående af 12 frivillige medlemmer, vil skabe en afslappende og forfriskende oplevelse for dig.

Saunagusen er en hyggelig rejse med varme, velvære og æteriske olier, hvor vi gennem tre til fire runder gradvist øger intensiteten. 

Du kan glæde dig til en unik oplevelse, kombineret med mulighed for en kølende dukkert og samvær med andre vinterbadere.


Du tilmelder dig til saunagus her på siden og med dit medlemsnummer (telefon/email). 


Vi ser frem til at skabe varme minder sammen med dig!



Hvad kan du forvente?

Saunagusen består af tre til fire runder af 10-12 minutters varighed og med korte pauser imellem. I pauserne har du mulighed for at få noget at drikke og tage en forfriskende dukkert. Hver runde bliver gradvist mere intens, hvor den sidste ofte er den varmeste. Hvis du føler dig utilpas, er du naturligvis velkommen til at forlade saunaen. Vent dog venligst med at vende tilbage, til runden er afsluttet. Under gusen benyttes altid kun 100% rene æteriske olier. 



Klubbens nye saunagus-team består af engagerede medlemmer, der arbejder 100% frivilligt og ulønnet. Da mange af os stadig er nye inden for saunagus, gør vi vores bedste for at udvikle os og levere en fantastisk oplevelse til dig som medlem. Vi værdsætter din tålmodighed og støtte, mens vi bliver endnu bedre.

Retningslinjer for deltagelse til saunagus

    • Medlemskab: Du skal være gyldigt medlem af Vinterbadeklubben Holbæk for at deltage. Dit armbånd skal altid medbringes.

    • Tilmelding: Tilmelding er nødvendig for at sikre din plads.

    • Kom i God Tid og Vær Klar:

      Saunagusen begynder præcist på det angivne tidspunkt, så det er vigtigt, at du møder op i god tid og allerede er afklædt og klar. Hvis du ankommer for sent og den første saunagus-runde er startet, bedes du vente udenfor, indtil runden er afsluttet (10-12 minutters varighed). Dette sikrer en god oplevelse for alle deltagere.

    • Afmelding: Husk altid at melde afbud i god tid, hvis du er forhindret. Det giver andre medlemmer mulighed for at deltage. Gentagen manglende afmelding kan medføre udelukkelse fra saunagus. Afmeld booking her

    • Begrænsning: Du kan kun tilmelde dig én saunagus pr. dag/gang og forsøg at begræns dine tilmeldinger over hele sæsonen, så alle 450 medlemmer får en chance for at deltage.

    • Ansvar: Ophold, badning og saunagus sker altid på eget ansvar.

    • Rotation: Husk altid at tage dit håndklæde med, når du forlader saunaen under pauserne. Det er ikke tilladt at reservere en plads til næste runde. Dette sikrer, at alle får mulighed for at sidde forskellige steder i saunaen gennem hele gusen, hvilket vi beder om din forståelse og respekt for.

    • Dirigenten: Det er altid gusmesteren, der sætter tonen for guset. 


Gode råd til saunagus


  • Det er en god idé at drikke noget vand, inden man går i saunaen. Drik også vand i pauserne mellem de tre gus-sessioner. Depoterne skal fyldes op, efter man har svedt igennem. Drik desuden vand i op til to timer efter seancen.

  • Spis et let måltid et par timer før, du går til gus. Det er vigtigt at spise før et gus. Hvis man faster, risikerer man at besvime.
    Det er heller ikke godt med et tungt måltid lige inden gus.

  • Medbring badetøj, et lille håndklæde til saunaen, et stort håndklæde til efter gus og en drikkedunk til pauserne.

  • Bemærk i øvrigt, at saunagus er for voksne over 18 år. Gravide og personer med hjerte-kar-problemer frarådes at benytte sig af saunagus
unsplash